Aalborg Storcenter

I november 2018 afholdt Aalborg Storcenter for første gang Singles Day (shopping-dagen, der er kæmpestor i især USA og Kina, og som oprindeligt opstod som en pendant til Valentines Day).

Vores rolle i Singles Day i Aalborg Storcentret omfattede konceptudvikling, projektledelse både før og på selve dagen samt produktion af en række reklamefilm.

Aalborg Storcenter er for alle – også på Singles Day. Derfor foreslog vi storcenteret, at temaet for eventet blev selvforkælelse frem for at handle om civilstatus. Den var de med på, og på selve dagen blev der således bl.a. uddelt goodiebags, afholdt modeshows og delt lækre smagsprøver ud – ud over at butikkerne havde masser af gode tilbud.

Med et for nordjyderne ret nyt koncept som Singles Day var det en vigtig opgave at skabe opmærksomhed om eventet forud for selve dagen. Til det formål producerede vi tre forskellige reklamefilm til hhv. SoMe, lokal-tv og biograf med temaet ”få pulsen ned til Singles Day i Aalborg Storcenter” som omdrejningspunkt.

Se resultaterne her.

Play
Play
Play